Edith Blusen er blevet til en voksenbluse - Edith My Size.
Den strikkes oppefra og ned med rillestrikket kant i halsen og ribkanter på ærmer og krop.
Edith My Size er lidt oversize i pasformen og har en lang slids på ryggen.
Størrelser: XS (S) M (L)
Mål: Brystvidde: 96 (102) 107 (113) cm og Længde: 54 (56) 58 (60) cm
Strikkefasthed: 21 m / 27 p= 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 3 mm og 4 mm / 40 og 60 cm, strømpepinde 3 mm og 4 mm
Materialer: 250 (300) 300 (350) g Anina eller Arwetta fra Filcolana (210 m / 50 g) strikkes sammen med 125 (150) 150 (175) g Tilia fra Filcolana (210 m / 25 g)
1 knap
Mønstrene leveres som trykte hefter. De sendes i posten.
Mille Fryd Knitwear
"En dejlig lang barsel i 2015, hvor jeg lærte at strikke blev til Mille Fryd Knitwear - et univers af strikke designs til baby, børn og voksne.
Brandet Mille Fryd Knitwear er design, kreativitet, skaberlyst og bag er 34-årige Mille, der er den kreative iværksætter, mor til 3 piger og sundhedsplejerskestuderende.
Jeg nåede ikke at strikke efter andres opskrifter særlig længe, for jeg synes de var alt for svære at følge og forstå. Jeg har lettere ved at strikke ud af hovedet og jeg gør mig umage med, at selv nye strikkere kan følge flere af mine strikkeopskrifter." -Mille